Den 1. januar 2007 blev der foretaget ændringer i reglerne om deling af pensioner ved skifte i forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring.

Efter de nugældende regler er det således, at normale pensioner ikke indgår i fællesformuen, men tilhører den pågældende ejerægtefælle som dennes særeje. Det betyder, at rimelige pensionsordninger, i modsætning til tidligere, kan udtages uden deling i forbindelse med separation eller skilsmisse.

Ved en rimelig pension forstås, hvad der svarer til en normal arbejdsmarkedspension, det vil sige, at størrelsen svarer til, hvad andre personer med samme uddannelse, løn og anciennitet har foretaget indbetaling af. Således vil en arbejdsmarkedspension som altovervejende hovedregel blive anset som rimelig.

Er der tale om pensioner, der anses for ekstraordinært store, vil forskellen i værdien på denne pension og en rimelig pension indgå i delingen af fællesboet helt eller delvist.

Desuden er der i loven en række forskellige kompensationsregler, bl.a. reglen om fællesskabskompensation, som kan tilkendes, hvis den ene ægtefælle har en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsopsparing for den pågældende, og såfremt denne manglende opsparing skyldes, at ægtefællen af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt eller delvist har været ude af arbejdsmarkedet.

Opgørelsen af kompensationsbeløbet vil tage udgangspunkt i, hvad den pågældende ægtefælle ville have opsparet i pension, hvis ægtefællen havde været på arbejdsmarkedet og er ikke som nogen forledes til at tro, en ligedeling af parternes pensionsordninger.

Endvidere blev der indført regler om rimelighedskompensation, således at der kan ske kompensation, såfremt én af ægtefællerne stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende. Forudsætninger herfor er dog, at ægteskabet har været af længere varighed, at der er stor forskel i værdien af ægtefællernes pensionsordninger, og at omstændighederne i øvrigt taler herfor.

Som det fremgår ovenfor, er den eneste måde man kan sikre sig en ligedeling, derfor at oprette en ægtepagt, hvor man kan aftale, at pensionsordningerne indgår i et ægtefælleskifte (som det var før lovens ikrafttræden 1. januar 2007). Alle bør tage drøftelsen herom, når de indretter deres økonomiske formue i et ægteskab.

Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at der som udgangspunkt ikke er mulighed for at kunne aftale en ligedeling for så vidt angår en livsvarig livrente. En livsvarig livrente er en pensionsordning, som flere og flere vælger, henset til det loft på kr. 100.000,00, for fradragsberettigede indbetalinger på ratepensioner eller ophørende livrenter, som blev indført med virkning pr. 1. januar 2010, og som fra indkomståret 2012 er nedsat til kr. 50.000,00.

Hvis der ved en ægtepagt bliver aftalt en ligedeling af pensioner, vil en livsvarig livrente således ikke under den nuværende retsstilling være omfattet heraf og denne vil således kunne udtages af ejerægtefællen, hvorimod andre pensioner i ægteskabet vil skulle ligedeles.