Der skal oprettes gaveægtepagt når en ægtefælle giver den anden ægtefælle en gave, hvis værdi ligger ud over sædvanlig lejlighedsgaver.

Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfrie, men det betyder ikke, at der ikke skal oprettes en gaveægtepagt, det kan nemlig få store konsekvenser, såfremt man har forsømt dette.

I den nyeste dom på området fra Vestre Landsret (v2011.B-0895-09) kom landsretten frem til, at et beløb på kr. 300.000 den ene ægtefælle løbende have overdraget til den anden ægtefælle gennem fire år, ikke var en sædvanlig gave, og der derfor skulle have været oprettet en gaveægtepagt, såfremt gaven skulle være gyldig, både i forhold til 3. mand (kreditorer) men også i det interne forhold ægtefællerne imellem.

Hvor grænsen går kan være svær at afgøre. Almindelige lejlighedsgaver der ikke står i misforhold til gavegiverens formue, kan gives uden at der skal oprettes en gaveægtepagt.

I forhold til gavegivernes kreditorer kan det betyde, at gaver der ellers ikke kunne omstødes, fx fordi de var givet lang tid før, at gavegiver kom i økonomiske problemer, indgår i gavegivers konkursbo.

Ligeledes kan det have stor betydning i en skilsmissesituation, hvis gaven ikke er givet via en gaveægtepagt.

Da kan det være svært for gavemodtagerne at bevise, at et aktiv der tidligere tilhørte gavegiver, nu er gavemodtagers.

1) Såfremt gavegivers aktiver er omfattet af hans særeje, bliver det endnu værre for gavemodtager, da det aktiv gavemodtager troede, han eller hun havde fået, er en del af gavegivers særejet, og derfor ikke skal deles/indgår i fællesboet ved bodelingen.

2) Såfremt gavegivers bodel er negativ, kan det betyde, at gaven bare ”falder i et stort hul” og gavemodtager derfor ikke får del i gaven ved bodelingen, fordi gavegivers aktiver ikke overstiger hans passiver, og han derfor ikke har noget boslod at give til gavemodtager.

Endelig kan det også have stor betydning for den person, der troede, han eller hun havde fået en gave, men uden at der var lavet gaveægtepagt, og gavegiveren så dør. Da kan gavegivers arvinger gøre gældende, at gaven ikke er givet, fordi der ikke er en gaveægtepagt, og at gaven derfor skal indgå i afdødes dødsbo, og ikke i den efterladtes bo.