1. Indledning

Stiftelse af virksomhed i England, kan typisk gøres i en af følgende former:

  • Public Limited Company (“PLC”). Dette svarer nogenlunde til et aktieselskab.
  • Private Limited Company (“Limited” eller “Ltd”). Dette ligner i struktur et anpartsselskab.

Fælles for ovenstående er, at begge skal registreres hos Companies House, der er den engelske selskabsstyrelse.

Herudover kan et udenlandsk selskab, der ikke har etableret et PLC eller et Ltd i England, men som har aktivitet i England, også få registreret denne fysiske tilstedeværelse (i det følgende benævnt ”Forretningssted”) i England. Inden en måned efter etableringen af et Forretningssted skal det udenlandske selskab foretage anmeldelse til Companies House. Med anmodningen af registreringen skal det udenlandske selskab fremsende en række dokumenter vedrørende det udenlandske selskab såsom vedtægter, årsregnskaber. Hvis man etablerer et Forretningssted i England medfører dette dels at det danske hovedkontor kan sagsøges direkte i England i sager, der kan henføres til Forretningsstedets aktiviter, dels udfærdigelse af oversættelse af diverse dokumenter i forbindelse med selve registreringen af Forretningsstedet, hvortil kommer at det danske hovedkontor årligt vil skulle indsende en kopi af dets årsregnskab, oversat til engelsk, til de engelske myndigheder.

Nærværende er begrænset til selskabsformen Private Limited Company, da langt størsteparten af udenlandsk ejede (og for den sags skyld engelsk ejede) virksomheder i England opererer under denne betegnelse. Dette skyldes blandt andet, at et PLC – udover et krav om en minimum kapital på £50.000 - er noget mindre fleksibelt at administrere i det daglige.

 

2. Fordele

Hovedfordelene ved et Private Limited Company kan kort opsummeres som følger:

  • lempelige kapitalkrav;
  • simpel administration;
  • mulighed for konfidentielt ejerskab;
  • mulighed for udbetaling af udbytte i løbet af regnskabsåret; samt
  • rimelig selskabsskat.

Disse emner vil blive omtalt nærmere nedenfor, idet jeg dog ikke vil komme nærmere ind på de skattemæssige overvejelser, som også bør indgå i overvejelserne, hvis man vil starte virksomhed i udlandet.

 

3. Konstitution

De 2 centrale dokumenter, som regulerer et Private Limited Company, er forskellige både i format og indhold fra de stiftelsesdokumenter og vedtægter, der anvendes ved stiftelse af selskaber i Danmark. Det første er Memorandum of Association og det andet er Articles of Association. I det følgende vil vil Memorandum of Association blive benævnt the Memorandum og Articles of Association blive benævnt the Articles.

I the Memorandum bestemmes det, at stifterne af selskabet 1) ønsker at stifte et selskab; 2) ønsker at blive aktionærer i selskabet; og 3) såfremt selskabet skal have aktiekapital, at stifterne ønsker at tegne aktier i selskabet.

I the Articles er der givet regler for, hvorledes selskabet skal ledes. Desuden findes der i The Companies Act 2006 (den engelske selskabslov) en række supplerende regler for selskabets ledelse, ligesom der er udstedt et sæt standardvedtægter (benævnt Model Articles), som ligeledes vedrører driften af selskabet. Model Articles er sædvanligvist blevet direkte inkorporeret i selskabets Articles med få konkrete fravigelser.

 

4. Shares

Shares svarer til aktier eller anparter i et dansk aktie – eller anpartsselskab. Et Private Limited Company kan stiftes med en subscriber share (stifter-aktie).

I the Articles er det nærmere specificeret, hvilke former for shares et selskab kan udstede, og de dertil knyttede rettigheder, såsom ret til udbytte og stemmeret. Disse kan udfærdiges så simpelt eller sofistikeret, som man måtte ønske. Det vil endvidere fremgå af the Articles, i hvilket omfang nye shares kan udstedes.

Hver Share skal have et pålydende; typisk på GBP1. Dog er der mulighed for at udstede shares med et pålydende på f.eks. GBP0,01 eller i Euro.

De fleste selskaber har en share class med en dertil knyttet stemmeret og ret til dividend (udbytte) i det omfang, udbytte betales af selskabet. Denne type shares kaldes ordinary shares. Beslutning om udbetaling af udbytte træffes normalt på selskabets ordinære generalforsamling, the Annual General Meeting (”AGM”).

Der vil i løbet af et regnskabsår kunne udbetales udbytte (dividend) på vilkår, (1) at selskabets ledelse forventer, at der vil være dækning herfor ved regnskabsårets afslutning, samt (2) at the shareholders hæfter for tilbagebetaling helt eller delvist, hvis der ikke er dækning.

Det fremhæves, at selskabet ved udstedelse af shares ikke behøver at opkræve den fulde pålydende værdi med det samme. Et selskab vil således kunne udstede shares med en nominel værdi på GBP1, men kun opkræve f.eks. 25 pence fra the shareholders. Disse kaldes partly paid shares. En shareholder vil dog altid være forpligtiget til at betale restsaldoen op til den nominelle værdi, når dette måtte kræves.

Hvad angår overdragelse af shares, er dette forhold normalt reguleret i the Articles. I Danmark vil man typisk finde disse bestemmelser i aktionæroverenskomsten. Disse regler kan være udformet således, at de bestemmer, at såfremt en aktionær ønsker at sælge sine aktier, så skal andre aktionærer i selskabet have lov til at købe disse på særlige betingelser. Disse kaldes generelt pre-emption rights. Igen kan disse regler udformes ganske enkelt eller yderst kompliceret indeholdende forskellige varianter af køberettigheder, forkøbsrettigheder og medkøbsrettigheder.

 

5. Share capital

Shareholders er ikke økonomisk ansvarlige for driften af selskabet med den undtagelse, at en shareholder, som ovenfor nævnt, hæfter for indbetalingen af en eventuel saldo på en partly paid share. The paid-up capital er den faktisk indbetalte kapital på et givent tidspunkt.

 

6. Shareholders

Dette er indehaverne af shares. De kaldes også members”. Et særkende under engelsk ret er anvendelsen af nominees. En nominee er én person, der på vegne af den egentlige ejer, the beneficiary, er angivet som ejeren af et aktiv. Denne konstruktion anvendes ofte, hvor man uanset af hvilken årsag ønsker at skjule det egentlige ejerskab for omverden. En nominee shareholder er en person, der står som den registrerede indehaver af den pågældende share.

 

Stemmeafgivelse

Beslutninger træffes normalt af Shareholders med almindeligt flertal, hvilket betyder, at beslutninger kan vedtages, hvis 51 % af de afgivne stemmer er for (en ”ordinary resolution”).

Nogle beslutning kræver en 75 % majoritet (en special resolution). Beslutningerne træffes på en generalforsamling.

 

Generalforsamlinger

Selskabets ledelse indkalder til generalforsamlingerne. Indkaldelsen skal ske med behørigt varsel, samt være ledsaget af en dagsorden og udkast til de eventuelle special resolutions, som ønskes behandlet.

Der skal normalt være mindst en generalforsamling hvert år, the Annual general Meeting (“AGM”), medmindre the shareholders har besluttet andet. Det bemærkes dog, at man i et PLC, hvis aktier handles på et reguleret marked som f.eks. en børs, skal afholde AGM.

Alle andre generalforsamlinger kaldes Extraordinary General Meetings (”EGM”).

 

Shareholder approval

Der er en række forhold, som kræver vedtagelse på en generalforsamling. Dette omfatter for eksempel:

  • ændringer i selskabets vedtægter;
  • udnævnelse eller fjernelse af directors;
  • udnævnelse eller fjernelse af auditors;
  • godkendelse af væsentlige transaktioner mellem selskabet og dets directors samt
  • kapitalnedsættelse.

Bortset fra ovennævnte punkter, har selskabets directors i henhold til Companies Act 2006 og the Articles fået tillagt generel kompetence til at lede selskabet.

 

7. Ledelse

Et selskab skal som minimum have 1 officer i form af en director[1]. Som følge af ændringer i den engelske selskabslovgivning er det ikke længere et krav, at der tillige udpeges en company secretary.

 

Directors.

Disse udpeges af the shareholders, medmindre the Articles bestemmer andet. Selskabets directors kan være tillagt en begrænset adgang til at udpege directors.

I England har man ikke den traditionelle skillelinie mellem bestyrelse og direktion. I stedet opererer man med executive og non executive directors (”NEDs”). Samlet betegnes et selskabs directors som the Board.

Der foreligger ikke nogle generelle procedurer for, hvordan board meetings skal afholdes; det kan også ske telefonisk eller på et skriftligt grundlag. Hver director har en stemme og the directors udpeger en formand, the chairman, der som udgangspunkt har en afgørende stemme i tilfælde af stemmelighed, medmindre andet er fastsat i the Articles.

Det påhviler the board i hver regnskabsperiode:

  • at sørge for udfærdigelsen af regnskaber, der giver a true and fair view of the state of affairs of the company; samt
  • at lave en beretning til selskabets shareholders.

Der er forskellige regnskabskrav og –standarder afhængige af, hvorvidt selskabet er enten dormant (hvilende uden aktiviteter) eller trading, samt i sidstnævnte tilfælde, hvorvidt selskabet falder ind under en af følgende kategorier: “small”, “medium” eller ”large”.

 

Company Secretary

The board kan udnævne en company secretary, der er en form for direktionssekretær. Direktionssekretæren har ansvaret for administration af selskabet i overensstemmelse med lovgivningen, hvilket indebærer at vedkommende skal sørge for:

  • at selskabets protokol (se nedenfor under 9) er opdateret;
  • at sikre overholdelse af gældende regler, herunder indsende relevante dokumenter til Companies House;
  • at udfærdige referater fra møder; samt
  • indkaldelse af møder.

Det anbefales, at man i dansk ejede datterselskaber, hvori der ofte ansættes lokalt engelsk management, indsætter en company secretary til at varetage ejerinteresserne.

 

Auditors

Selskabets revisor udpeges af the shareholders og skal være registeret i England. Dormant og small companies er undtaget fra kravet om at udpege revisorer. Herudover er der, som ovenfor nævnt, forskellige krav til regnskabsaflæggelsen.

 

8. Årligt tilbagevendende opgaver

Et selskab skal hvert år: 

  • indsende en annual return til Companies House med et gebyr (pt. GBP30 eller GBP15, hvor den indsendes elektronisk). Denne blanket indeholder oplysninger om selskabets directors og company secretary, registered office (hjemsted), antal shares og hvilke klasser, der er og kan udstedes, samt oplysninger om selskabets nuværende shareholders og eventuelle overdragelser. (Dette betyder, at offentligheden har direkte adgang til oplysninger om, hvem der er registreret som ejer af shares i selskabet);
  • indsende årsregnskab med beretning til Companies House;
  • indsende selvangivelse til Inland Revenue;
  • afholde et AGM, medmindre the shareholders har besluttet, at dette ikke er påkrævet (dagsordenen er typisk den samme som i et dansk selskab); samt
  • udsende en kopi af årsregnskabet til hver enkelt shareholder.

 

9. Selskabsprotokol

Denne svarer stort set til en forhandlingsprotokol og anpartshaverfortegnelse under ét og skal opbevares på selskabets registered office. På engelsk kaldes den the statutory books, hvori der skal føres oplysninger om følgende: 

  • Register of shareholders
  • Register of directors
  • Register of company secretaries
  • Register of securities/charges granted over the company’s property
  • Register of allotment of shares
  • Register of transfers of shares
  • Register of directors' interests in shares and securities
  • Minutes recording the proceedings of board meetings
  • Minutes recording the proceedings of shareholders’ meetings

 Direktionssekretæren drager normalt omsorg for opdatering af ovenstående.

 

10. Selskabskat

Den engelske corporation tax (selskabsskat) er i hovedsagen afhængig af selskabets overskud (taxable profits). The main rate er 28% for selskaber med et overskud på mere end GBP1.500.000, mens the small companies rate er 21%. Der er et forholdsvist kompliceret sammenhæng mellem overskuddet, skatteprocenten og de anvendelige fradrag.



[1] Denne skal være en fysik person. Såfremt der er flere directors, må disse – bortset fra en enkelt – godt være juridiske personer.