Det er ikke alle, der har forholdt sig til, hvad der skal ske med virksomheden i tilfælde af, at virksomhedsejeren dør eller skal skilles. Dette kan være livstruende for virksomheden, og man bør som virksomhedsejer forsøge at forebygge dette.

Udgangspunktet i et ægteskab er, at der er fælleseje, eller med andre ord, i tilfælde af skilsmisse skal samtlige værdier som hovedregel deles ligeligt mellem ægtefællerne. Det er vigtigt at understrege, at det alene er værdierne af aktiverne, der skal deles. Den der ejer virksomheden kan beholde denne mod kontant at betale den anden ægtefælle for halvdelen af værdien af virksomheden.

Ikke sjældent har virksomheden en ganske betydelig værdi, og erfaringsmæssigt vil værdifastsættelsen af virksomheden først kunne afklares efter en retssag, hvor virksomhedsejeren har en naturlige interesse at værdiansætte virksomheden så lavt som muligt, mens den anden ægtefælle har den modsatte interesse. Sådanne retssager er erfaringsmæssigt meget langstrakte og omkostningstunge.

Virksomhedsejeren har i denne periode ingen interesse i at videreudvikle virksomheden, idet enhver værdistigning af virksomheden frem til afslutning af bodelingssagen vil komme den anden ægtefælle til gode.

Virksomheden vil derfor oftest blive drevet med en minimumindsats, og det sker også, at virksomhedsejeren vælger at lukke virksomheden helt.

Selv om der er fundet en værdi af virksomheden, er problembet ikke løst. Det kan ofte være vanskeligt at skaffe de midler, der skal betales til ægtefællen, og eneste mulighed vil ofte være at virksomhedsejeren må optage et privatlån i banken.

Banken vil typisk kræve sikkerhed for lånet.

I fald virksomhedsejeren ikke ejer andre værdier end virksomheden, er det alene virksomhedens værdier, der kan stilles til sikkerhed for dette lån. Dette vil begrænse virksomhedsejerens muligheder for den fortsatte drift af virksomheden, og det kan ydermere have betydelige skattemæssige konsekvenser for virksomhedsejeren. Et lån til at betale ægtefællens krav, kan derfor være så dyrt, at virksomhedsejeren kan være tvunget til at sælge eller i værste fald lukke virksomheden.

Det er derfor vigtigt, at virksomhedsejeren sikrer sin virksomhed bedst muligt i tilfælde af skilsmisse, hvilket kan ske ved, at ægtefællerne, i form af en ægtepagt, aftaler, at virksomhed skal tilhøre virksomhedsejerens særeje, således at værdien ikke skal deles med den anden ægtefælle i tilfælde af skilsmisse. Det vil i den forbindelse være naturligt, at man også drøftede, om der ville være andre værdier, der skulle tilhøre den anden ægtefælles særeje som kompensation for, at virksomheden nu tilhører virksomhedsejerens særeje.

Man bør så tidligt som muligt, og gerne før indgåelse af ægteskab eller i forbindelse med opstart af virksomhed gør sig disse overvejelser og drøfter særeje af virksomheden med ægtefællen, gerne i samarbejde med sin advokat.

Det er også vigtigt, at virksomhedsejeren på forhånd har taget stilling til, hvad der skal ske med virksomheden, i fald han/hun måtte afgå ved døden, herunder om denne skal drives videre og i givet fald af hvem, eller om virksomheden skal sælges bedst muligt eksempelvis til en kompagnon.

Modsat ved en skilsmisse kan begge parter i denne situation, have en interesse i, at virksomheden forbliver fælleseje.

Det kan være alt ødelæggende for den efterlevende ægtefælle, og dermed resten af familien, i fald virksomheden i en dødsfaldssituation tilhører afdødes særeje. Den efterlevende kan ikke sidde i uskiftet bo, men skal gennemføre et skifte med den følge, at der skal udredes arv til børnene. Dette vil umuliggøre, eller i bedste fald vanskeliggøre længstlevendes mulighed for at drive virksomheden videre. Også dette kan imødegås ved valg af den rigtige særejeform.

Desuden vil det være en god idé, at man i samarbejde med sin advokat opretter et testamente, der tager stilling til, hvad der skal ske med virksomheden ved dødsfald, herunder om denne skal drives videre af den efterlevende ægtefælle og/eller børnene, eller om virksomheden skal optimeres med henblik på salg.

Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt at oprette ægtepagt og/eller testamente, men under alle omstændigheder er det en god idé at gøre sig nogle grundige overvejelser.