Vi har tidligere publiceret artiklen "Affaldsdommen" den 4/10-2011 her på hjemmesiden, hvor vi omtalte en sag, hvor byretten i Kolding havde pålagt en landmand, som havde solgt sin ejendom, at betale 520.000 kr. i erstatning til køberen af ejendommen. Her er fortsættelsen.

Sagen drejede sig om fundet af større mængder affald i 3 nedgravede depoter på ejendommen.

Byrettens dom blev afsagt i september 2011. Efterfølgende blev sagen anket til landsretten, hvor køberen af ejendommen var repræsenteret af TELLUS Advokater. Landsretten har nu afsagt dom og dermed sat et endeligt punktum i sagen.

Sideløbende miljøsag

Under retssagen var det et af sælgerens hovedsynspunkter, at hvis der ikke var nogen forureningsmæssig risiko ved affaldet, så havde køberen ikke krav på erstatning.

Køberen var derimod af den opfattelse, at den blotte tilstedeværelse af affaldsdepoter på ejendommen udgjorde en mangel – uanset om der var nogen forureningsrisiko, og uanset om affaldet var til gene for den landbrugsmæssige drift eller ej. Det var køberens synspunkt, at hvis affaldet ikke var fjernet, inden han engang selv skulle sælge ejendommen videre, ville det have en voldsom negativ indvirkning på såvel køberinteressen som på ejendommens pris. Køberen ville til den tid have pligt til at oplyse sin køber om det nedgravede affald - for at opfylde sin loyale oplysningspligt.

Under retssagen var det derfor også køberens holdning, at han under alle omstændigheder havde krav på erstatning fra sælgeren, så han kunne få affaldet fjernet og dermed få ejendommen bragt i den stand, han oprindelig havde regnet med, at den var i, da han købte den.

Mens retssagen verserede for landsretten opstod der en ny problemstilling i sagen. Sælgeren valgte nemlig i januar 2012 at anmelde forureningen til Billund Kommune som miljømyndighed. Hermed håbede sælgeren formentlig, at kommunen ville beslutte, at affaldet – set ud fra et miljømæssigt synspunkt - gerne måtte blive liggende, hvor det var. Anmeldelsen fik imidlertid den modsatte effekt. Billund Kommune udstedte således i starten af april 2013 et påbud til sælgeren om at fjerne alt affald på ejendommen for sin egen regning. Sælgeren påklagede påbuddet til Natur- og Miljøklagenævnet kort tid før erstatningssagens hovedforhandling i landsretten.

Et af sælgerens synspunkter for landsretten var nu, at sælger i hvert fald ikke kunne dømmes til at betale erstatning til køberen, så længe påbudssagen ikke var endeligt afgjort. Køberen mente derimod, at sælgeren ikke kunne forringe køberens retsstilling og spænde ben for erstatningssagen - blot ved at sørge for, at der blev opstartet en sideløbende miljøsag om affaldet.

Landsrettens afgørelse

Der var under sagen gennemført et grundigt syn og skøn på ejendommen, og på den baggrund havde skønsmanden anslået den mængde af jord, som var opblandet med nedgravet affald, til ca.2.300 m3. Den samlede mængde af rent affald var anslået til ca.300 m3.

Landsretten var – ligesom byretten – enig med køberen i, at forekomsten af affald på ejendommen i et sådant omfang havde karakter af en retlig mangel ved ejendommen. Landsretten var også enig i, at det måtte lægges til grund, at sælgeren havde haft kendskab til affaldet, da han solgte ejendommen, og at han derfor havde forsømt sin loyale oplysningspligt ved ikke at oplyse køberen om affaldsdepoterne.
Endelig var landsretten også enig i, at den miljøsag, sælgeren havde fået startet op, ikke var nogen hindring for, at køberen kunne kræve sin erstatning.

Landsretten stadfæstede derfor fuldt ud byrettens afgørelse om, at sælgeren skulle betale 520.000 kr. i erstatning til køberen, og pålagde desuden sælgeren at betale sagens omkostninger for landsretten. De samlede sagsomkostninger for byret og landsret, som sælger skulle betale, løb op i godt og vel 200.000 kr.