Folketinget har den 13. september 2012 vedtaget nye regler om beskatning af ulovlige aktionærlån.
Ifølge selskabslovens § 210 er det forbudt for aktie- og anpartsselskaber - i daglig tale kapitalselskaber - at yde lån m.v. til selskabets kapitalejere (aktionærer) og disses familier eller til medlemmer af ledelsen, med mindre det sker som led i en sædvanlig samhandel på markedsvilkår.
Skattemæssigt er det ikke forbudt at låne penge i selskabet, men lånet skal forrentes med markedsrenten.
Uanset forbuddet i selskabslovgivningen viser beregninger foretaget af SKAT, at der i 2010 var udestående ulovlige aktionærlån på ca. 4 mia. kr. En undersøgelse foretaget af FSR i 2011 har vist, at der i 2010 var over 15.000 ulovlige aktionærlån, hvilket er en fordobling i forhold til 2006.
Gældende regler
Efter de gældende regler udløser udbetaling af ulovlige lån fra selskabet til kapitalejeren som udgangspunkt ikke beskatning af selve lånet hos kapitalejeren, idet lånet også skattemæssigt behandles som et lån.
Efter gældende praksis beskattes aktionærlån kun på udbetalingstidspunktet, hvis det allerede på dette tidspunkt står klart, at kapitalejeren ikke kan betale lånet tilbage. At kapitalejeren senere bliver insolvent medfører derimod ikke beskatning.
De skattemæssige konsekvenser af både lovlige og ulovlige lån fra selskabet til kapitalejeren afhænger af om renten på lånet svarer til markedsrenten eller ej.
Er den aftalte rente lavere end markedsrenten kan skattemyndighederne korrigere indkomsten hos både selskabet og kapitalejeren svarende til forskellen mellem den aftalte rente og markedsrenten.
De nye regler
De nye regler indebærer, at der skal ske beskatning når et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk eller juridisk person, der har bestemmende indflydelse over det långivende selskab.
Det gælder, uanset om lånet m.v. ydes på markedsvilkår, og uanset om der stilles betryggende sikkerhed for lånet.
Lånet beskattes på udbetalingstidspunktet som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Lånet vil afhængig af omstændighederne være skattepligtigt for kapitalejeren som løn, maskeret udbytte eller tilskud m.v.
De nye regler fjerner således de skattemæssige fordele der tidligere var ved at omdøbe løn og udbytte til lån.
Selskabet skal indeholde A-skat eller udbytteskat af beløbet og de almindelige regler om indberetning af løn/udbytte til SKAT finder anvendelse.
Tilbagebetaler kapitalejeren lånet til selskabet, skal beløbet ikke medregnes til selskabets skattepligtige indkomst, men tilbagebetalingen ophæver ikke beskatningen af kapitalejeren.
Loven foreslås at have virkning fra den 1. januar 2013 og fremadrettet.
Lån optaget før lovforslagets fremsættelse den 14. august 2012, er ikke omfattet af de nye regler.
Lovlige aktionærlån
Lovlige aktionærlån, f. eks. lån ydet i forbindelse med normal samhandel, er ikke omfattet af forslaget som beskrevet ovenfor.
De nye regler fjerner således de skattemæssige fordele der tidligere var ved at omdøbe løn og udbytte til lån.
Som noget nyt foreslås det, at lovlige aktionærlån skal beskattes hos kapitalejeren i tilfælde af at kapitalejerens gæld til selskabet bortfalder, f.eks. fordi selskabet går konkurs og kurator afskriver fordringen som uerholdelig som følge af kapitalejerens insolvens.
Efter forslaget vil kapitalejeren blive beskattet, uanset at fordringen, som følge af kapitalejerens insolvens, er blevet værdiløs for selskabet.
Betalingskorrektion
Hvis transaktioner mellem en kapitalejer og dennes selskab ikke er sket på markedsvilkår kan skattemyndighederne beskatte forskellen som en udlodning efter Ligningslovens § 2.
Efter de gældende regler kan udlodningsbeskatning undgås ved at kapitalejeren forpligter sig til at betale i overensstemmelse med markedsværdien (betalingskorrektion).
Lovforslaget stiller som noget nyt krav om, at beskatningen af kapitalejeren kun kan ophæves, hvis betalingsforpligtelsen i sig selv er på markedsvilkår.
Heri ligger, at der stilles krav til kapitalejerens betalingsevne, og udgangspunktet er et krav om sikkerhedsstillelse, hvor der er tvivl om betalingsevnen.
Derudover skal der foreligge en aftale om afvikling af forpligtelsen. Betingelsen anses ikke for opfyldt blot ved at beløbet føres på mellemregningen, hvis der ikke samtidig indgås en afviklingsaftale.
Ved salg af aktiver til selskabet til overpris, skal tilbagebetaling ifølge forslaget ske inden for rimelig tid. Dette vil ifølge forslaget sige straks, men dog således, at en afviklingsperiode på 1-3 måneder normalt accepteres.
