Ved forældreansvarsloven, der trådte i kraft den 1. oktober 2007, blev der bl.a. lagt vægt på barnets ret til at se begge forældre. Loven er stadig gældende og har til hensigt at medvirke til, at forældre føler fælles ansvar og samarbejder til bedste for barnet.
Lovens helt klare udgangspunkt er, at forældre skal have fælles forældremyndighed. Kun i helt særlige undtagelsestilfælde tillægges den ene forælder forældremyndigheden alene.
Det har desværre efterfølgende vist sig, at det ikke altid er det bedste for børnene med fælles forældremyndighed, hvis forældrene ikke formår at samarbejde.
Den nugældende forældreansvarslov indeholder bestemmelse om, at der kan træffes afgørelse om, at forældrene skal have lige meget samvær, således at samværet fastsættes som en deleordning. Dette har medført, at mange forældre har fået den opfattelse, at fælles forældremyndighed betyder, at barnet skal have lige meget samvær med begge forældre, og at en deleordning for barnet i forbindelse med samlivsophævelse indebærer en sådan ligelig fordeling. Det var dog ikke meningen med loven.
I forbindelse med den aftalte evaluering af forældreansvarsloven er der i Folketinget nu indgået politisk aftale om ændring af denne. Forslaget til ændringerne indebærer bl.a., at afgørelser om samvær kun skal kunne træffes af Statsforvaltningen, og ikke som nu, hvor domstolene også har muligheden for at træffe afgørelse om samvær i forbindelse med behandlingen af en sag om forældremyndighed eller bopæl. Det skal også være lige knapt så vanskeligt at ophæve den fælles forældremyndighed.
I udkastet til lovforslaget præciseres det endvidere, at samværet skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af, hvad der er bedst for barnet, hvilket ikke nødvendigvis (og slet ikke som udgangspunkt) er en deleordning. Samværets omfang skal i høj grad afhænge af forældrenes evne til at samarbejde og af afstanden mellem deres bopæl. Således er intentionen, at det er barnets ret til begge sine forældre, der bør være i centrum, og ikke forældrenes ret til barnet.
Ydermere fremgår det af udkastet, at trufne afgørelser efterfølgende kun skal kunne ændres, såfremt der foreligger væsentligt forandrede forhold eller mistrivsel hos barnet. En forælder skal således ikke gentagne gange kunne rejse en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl, medmindre dette er reelt begrundet i forandrede forhold.
Høringsfristen er netop udløbet, og det er nu op til ministeriet og Familiestyrelsen at samle de indkomne svar og overveje, om og hvorledes disse skal indarbejdes i det endelige lovforslag.
