ikke kun nødvendigt ved særeje.

En ægtepagt er en særlig formbunden aftale, som lovgiver har bestemt, ægtefæller skal benytte i 3 forskellige situationer. Der er således 3 typer ægtepagter:

  • Gaveægtepagter
  • Pensionsægtepagter
  • Særejeægtepagter

Gaveægtepagt (retsvirkningslovens §§ 30, 32 og 33):

Ægtefæller kan give hinanden de gaver, som de har lyst til uden, at dette udløser beskatning. Men hvis man ønsker at give sin ægtefælle gaver - ud over sædvanlige gaver - skal der oprettes en gaveægtepagt, for at gaven er gyldig.

En sædvanlig gave er fx en fødselsdags- eller julegave, der ikke har en sådan størrelse, at den står i misforhold til gavegiverens formue. Sagt med andre ord er en almindelig fødselsdagsgave gyldig uden, at der er oprettet ægtepagt.

Hvis man har givet eller modtaget en større gave uden, at der er oprettet ægtepagt, er konsekvensen, at gaven skal betragtes som om, at den ikke var blevet givet. Både gavegiveren selv og dennes kreditorer kan derfor gøre brug af retsvirkningslovens bestemmelser om, at hvis en usædvanlig gave er givet, uden der samtidig er oprettet en gaveægtepagt, kan gaven omstødes. Gavemodtager skal således levere gaven tilbage til gavegiver eller dennes kreditorer.

Pensionsægtepagt (retsvirkningslovens § 16 h)

Den 1. januar 2007 blev der indført nye regler om, hvordan pensionsordninger behandles i anledning af separation, skilsmisse eller død.

Udgangspunktet er, at i tilfælde af separation eller skilsmisse udtager en ægtefælle egne rimelige pensionsrettigheder forlods af fællesboet - det vil sige, at "rimelige og sædvanlige pensionsordninger følger personen". Det er væsentligt at bemærke, at det ikke er størrelsen af pensionen, der afgør, om denne er rimelig og sædvanlig. Ved vurderingen af hvorvidt en pensionsordning er rimelig, skal der lægges vægt på ejerægtefællens egen situation og indtægtsforhold, men der må ligeledes ved rimelighedsvurdering lægges vægt på ægtefællernes samlede situation.

Hvis man som ægtefæller ikke er tilfredse med, at rimelige og sædvanlige pensionsordninger ikke deles, eller hvis man ikke kan gennemskue, om ens pensionsordning holdes uden for delingen, bør man oprette en ægtepagt, hvor man enten aftaler, at pensionsordningerne holdes uden for skiftet, eller at værdien af kapital og ratepensioner indgår i delingen.

Velvidende at det ikke er behageligt at drøfte, hvad der skal ske, hvis man skal separeres eller skilles, kan det være en stor fordel at have taget drøftelsen, mens man er gode venner, for at undgå drøftelsen på et tidspunkt hvor konfliktniveauet er højt. Endvidere undgår man ubehagelige overraskelser i form af, at den ene part gik ud fra, at pensionen skulle indgå i delingen mens det viser sig at være en rimelig og sædvanlig pensionsordning, der kan holdes uden for.

For at en aftale om at pensionsordningen indgår i delingen, eller at denne holdes uden for, skal være gyldig, skal der oprettes en ægtepagt.

Særeje ægtepagt (retsvirkningslovens § 28)

Når man indgår ægteskab, opstår formuefællesskab også kaldet fælleseje. 2 af de væsentligste konsekvenser af fællesejet er at

1) ægtefællernes aktiver indgår i en deling når formuefællesskabet ophører ved separation/skilsmisse eller død

2) Længst levende har ret til at sidde uskiftet bo efter førsteafdødes død (under forudsætning af at længstlevende alene har fællesbørn med første afdøde)

Hvis man ønsker at undgå delingen ved separation/skilsmisse samt første afdødes død, eller man blot ønsker at holde enkelte aktiver uden for delingen, skal der oprettes særeje.

Der kan være mange årsager til, at man ønsker at undgå delingen eller blot vil holde enkelte aktiver uden for

  • Hvis der ved ægteskabets indgåelse er stor forskel i størrelsen på parrets formuer
  • Hvis den ene part har en virksomhed, som den gerne vil beholde ved separation eller skilsmisse
  • Hvis den ene part har en stor gæld, mens den anden har en formue, som man ikke ønsker, kreditorerne skal have andel i ved dødsfald eller separation/skilsmisse
  • Hvis den ene har et særbarn, hvis arv man enten ønsker at begrænse eller udvide
  • Hvis den ene har fået eller forventer at modtage en større arv eller gave, som parterne ikke ønsker skal indgå i delingen ved separation eller skilsmisse.

Er man blevet enige om, at man ikke ønsker deling, eller at man ønsker at holde enkelte aktiver uden for delingen, skal der oprettes en ægtepagt.

Særeje kan oprettes som skilsmissesæreje. Er der oprettet skilsmissesæreje, vil de aktiver, der er skilsmissesæreje ikke indgå i delingen i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Ægtefællerne kan også aftale fuldstændigt særeje, en sådan aftale medfører, at de aktiver der er fuldstændigt særeje, ikke skal indgå i delingen i tilfælde af separation, skillemisse og død.

Det er ikke muligt, at oprette særeje der kun skal gælde ved dødsfald.

Ægtefællerne kan tidsbegrænse særejeaftalen. Aftalen om særeje er således kun gældende i en nærmere angivet årrække. Der er ikke noget til hinder for, at ægtefællerne kan aftrappe særejet over en årrække.