Regeringen har d. 13. september 2012 vedtaget et lovforslag om beskatning af ulovlige aktionærlån. Det betyder, at der fremover skal ske beskatning af aktionærer og anpartshavere ved optagelse af ulovlige aktionærlån, idet aktionærlånene skattemæssigt sidestilles med løn eller udbytte. Formålet med de nye regler er at sætte en stopper for den skattemæssige fordel, der er ved at modtage ulovlige aktionærlån.
Ulovlige aktionærlån
I henhold til selskabslovens § 210 er det forbudt for aktie- og anpartsselskaber at yde lån mv. til selskabets aktionærer og ledelsesmedlemmer samt deres nærmeste familie. Formålet med reglen er at beskytte kreditorerne mod, at selskabets ledelse og ejere bevilger sig selv lån, som kan påføre selskabet og dets kreditorer tab.
På trods af forbuddet i selskabslovens § 210 ydes der jævnligt ulovlige aktionærlån. Lånene anvendes ofte til finansiering af aktionærens privatforbrug. Betegnelsen lån er derfor blot formel, da der reelt er tale om et supplement til løn eller udbytte, og således at det ikke er meningen at lånene skal tilbagebetales.
En medvirkende årsag til lånenes udbredelse er muligvis, at der som følge af manglende skattemæssig konsekvens er en økonomisk fordel i at udtage midler fra selskabet i form af skattefri lån frem for skattepligtig løn eller udbytte, da man:
· Af lønnen betaler 56,1 % i marginalskat
· Af udbyttet betaler mellem 28 og 42 %
· Af et lån betaler 0 % i skat
I forlængelse heraf skal det nævnes, at normal samhandel mellem aktionæren og selskabet på markedsvilkår, som medfører, at aktionæren skylder selskabet penge, ikke er et ulovligt aktionærlån. Et tilgodehavende opstået på den måde vil således ikke være omfattet af de nye beskatningsregler.
Det er selskabets ledelse, der har det primære ansvar for at sikre, at der ikke optages ulovlige aktionærlån i virksomheden.
Revisor har efterfølgende visse forpligtelser i forbindelse med revisionen af selskabets årsrapporter. Hvis revisor i forbindelse med sin revision af et selskabs årsregnskab bliver opmærksom på et ulovligt aktionærlån, skal revisionspåtegningen indeholde en særskilt oplysning om det, så offentligheden kan forholde sig til det. I grove tilfælde er revisor forpligtet til at anmelde forholdet direkte til statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.
I sidste ende fører Erhvervsstyrelsen stikprøvevis kontrol med de modtagne årsrapporter for at konstatere åbenbare overtrædelser af diverse love, herunder også tilstedeværelsen af ulovlige aktionærlån i en virksomhed.
Tilbagebetaling
Har et selskab ydet økonomisk bistand i strid med selskabslovens § 210, kan Erhvervsstyrelsen kræve beløbet tilbageført til selskabet sammen med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat i renteloven (2012: 7,45 %), med et tillæg af 2 pct.
Hvis lånet ikke kan betales tilbage, hæfter ledelsen personligt over for selskabet. Ofte vil ledelsen og modtageren af det ulovlige aktionærlån dog være den samme.
Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med selskabslovens § 210 er ligeledes underlagt bødestraf. Erhvervsstyrelsen har dog ikke mulighed for at udstede administrative bøder, og kan derfor alene melde forholdet til politiet.
De nye regler
Fremover skal aktionærlån beskattes ved optagelsen af lånet, således, at der ikke opnås en skattemæssig fordel ved at omdøbe sådanne hævninger, der reelt er løn eller udbytte, til lån.
De lån som fremover skal behandles skattemæssigt som løn eller udbytte er de lån som er ydet til aktionærer eller anpartshavere med bestemmende indflydelse i selskabet. Dette betyder altså, at ikke alle ulovlige aktionærlån er omfattet af forslaget.
Er aktionæren ansat i selskabet skal lånet anses for løn, med mindre det overstiger en rimelig aflønning til aktionæren. Den del af beløbet der ligger over en rimelig aflønning, vil skulle anses for udbytte. Det vil derfor kunne forekomme, at en del af et ulovligt aktionærlån vil skulle beskattes som løn og resten som udbytte. Den del af udbetalingen som anses for løn, vil være fradragsberettiget for selskabet.
Selskabet skal ved optagelsen af lånet tilbageholde A-skat for den del af lånet, der anses for løn, og udbytteskat for den del der anses for udbytte. Der skal ligeledes foretages indberetning til SKAT. Pligten til at afregne A-skat eller udbytteskat opstår som sagt ved beløbets udbetaling, og hvis modtageren senere vælger at tilbagebetale beløbet, bortfalder skattepligten altså ikke.
Det skal hertil bemærkes, at beskatningen af ulovlige aktionærlån ligeledes vil gælde, når lånet udbetales til en nærtstående til aktionæren. Skattemæssigt vil sådanne tilfælde blive behandlet som om beløbet først er udbetalt til aktionæren (med heraf udbytte- eller lønbeskatning), og efterfølgende ydet som gave til den nærtstående, der så skal betale enten skat eller gaveafgift.
Fra hvilket tidspunkt skal de nye regler gælde?
De nye regler skal gælde for ulovlige aktionær- og anpartshaverlån, der er stiftet den 14. august 2012 og senere. Aktionærlån, der er stiftet før den 14. august 2012 rammes ikke af de nye beskatningsregler, men er stadigvæk ulovlige, og udgangspunktet er, at der kan kræves tilbagebetaling, og at både selskabet og den, der har modtaget lånet, kan rammes af bødestraf.
Det har altså hele tiden været ulovligt med aktionærlån efter selskabsloven, men nu får det også en konsekvens efter skattelovgivningen, hvilket er med til at ramme aktionærerne mærkbart.
De nye regler synes at være en god anledning for mange virksomheder til at få strammet op på proceduren vedrørende udbetaling af midler fra selskabet.
