1 Indledning

De fleste erhvervsdrivende er udsat for betydelige risici i forbindelse med deres virksomhed.

Risiciene er afhængige af den enkelte virksomheds karakteristika, herunder men ikke begrænset til virksomhedens forretningsområde, størrelse og geografisk fokus. Professionelle erhvervsdrivende søger i vidst muligt omfang gennem deres løbende strategiske planlægning at identificere og afdække risici som et helt naturligt led i deres virksomhedsdrift.

Et område, som imidlertid er vanskeligt at identificere og afdække, er erhvervsdrivendes involvering i retssager og voldgiftssager, da sådanne sager ofte opstår i helt uventede situationer.

Det er et kendt fænomen, at det ikke kun er selve retssagens eller voldgiftssagens hovedtvistepunkter som eksempelvis et erstatningskrav, som kan være økonomisk byrdefuldt for den erhvervsdrivende. Også selve udgifterne til at gennemføre sådanne sager vil ofte stille betydelige krav til de erhvervsdrivendes ressourcer, herunder særligt omkostninger til advokatbistand og anden form for sagkyndig bistand. Endvidere vil man som hel eller delvis taber af en retssag/voldgiftssag kun ifalde betydelige sagsomkostninger til den anden part.

Mange erhvervsdrivende i Danmark søger at afdække eller i hvert fald begrænse deres risici ved at tegne forsikringer, herunder såvel ansvarsforsikringer som erhvervs- og produktansvarsforsikringer.

En stor del af sådanne forsikringer er tillige lovpligtige og tager også sigte på at dække egentlige erstatningsretlige krav, herunder professionsansvar og produktansvar. Det bemærkes, at det siden 2007 har været muligt for innovative virksomheder afhængige af IP rettigheder at tegne patentforsikringer i Danmark (Note 1).

Den ovennævnte type forsikring, som i almindelighed tegnes, før forsikringsbegivenhedens indtræden (og derfor benævnes ”Before The Event Insuranc” (”BTE Insurance”) i det følgende) virker helt fornuftig efter sin hensigt for retssager og voldgiftssager inden for Danmarks grænser, selvom nogle af disse forsikringer ikke i fuldt omfang vil kunne dække de ofte selv i Danmark betydelige omkostninger, der er forbundet med retssager/voldgiftssager.

Såfremt retssagen eller voldgiftssagen ligger uden for Danmarks grænser, vil forsikringen derimod sjældent give virksomhederne den fornødne risikodækning, medmindre der eksempelvis er tale om retssager om produktansvar, hvor der er tegnet en international produktansvarsforsikring, hvilken type forsikring dog også erfaringsmæssig er dyr at tegne.

Den nuværende globalisering kombineret med den nuværende demografiske udvikling, hvor Asien i 2030 skønnes at repræsentere ca. 66 % af verdens middelklasse, tilsiger, at erhvervsdrivende vil være nødsaget til at have et stadigt stigende fokus på udenlandske markeder (Note 2). Det kræver også, at de danske virksomheder og deres rådgivere løbende ruster sig til den stadigt stigende internationalisering.

Væksten i Asien tilsiger, at de nuværende destinationer for international voldgift som eksempelvis Hong Kong og Singapore efter min opfattelse vil få en stadig større udbredelse over de kommende 10 år. Denne konstatering er ikke udtryk for, at jeg personligt er tilhænger af eksempelvis HongKong Institute of Arbitration, men omvendt er den ”realpolitiske” situation udtryk for, at Copenhagen Arbitration eller for den sags skyld den mere anerkendte internationale voldgift i Sverige kun yderst sjældent vil være en reel mulighed i internationale kontraktsforhold med professionelle asiatiske firmaer.

Denne artikel søger at belyse danske erhvervsdrivendes muligheder for at opnå hel eller delvis finansiering til at gennemføre retssager/voldgiftssager uden for Danmarks grænser og afdække deres økonomiske risiko bedst tænkeligt i den situation, hvor de bliver involveret i sådanne tvister uden at have en BTE Insurance eller fornøden dækning efter en sådan type forsikring.

2 Generelle bemærkninger om global kontraktsindgåelse og anbefaling af voldgift

Da de erhvervsdrivendes retssager/voldgiftssager i udlandet, bortset fra sager om produktansvar og IP krænkelser, som altovervejende hovedregel opstår i kontraktsmæssige relationer, er det naturligvis vigtigt for de erhvervsdrivende allerede ved selve kontraktsindgåelsen at være opmærksom på at afdække deres risici bedst tænkeligt.

Denne sikring sker gennem sund forretningsmæssig tæft, hvor man skal søge at finde en troværdig samarbejdspartner, som man på baggrund af grundige undersøgelser og drøftelser har forventning om har både vilje som teknisk og økonomisk evne til at opfylde kontrakten.

Da den rent tekniske side af dette forhold også har helt central betydning i relation til danske erhvervsdrivendes mulighed for at opnå hel eller delvis finansiering af en senere retssag eller voldgiftssag, skal jeg på dette sted fremkomme med følgende overordnede bemærkninger, idet jeg understreger, at bemærkningerne på ingen måde er udtryk for en egentlig vejledning om international kontraktsindgåelse, da artiklen ikke tager sigte herpå: Som supplement til at finde en kvalificeret kontraktspart kræves det af den danske

erhvervsdrivende, at der udarbejdes og formuleres en tilfredsstillende kontrakt, hvor der ofte vil være behov for at involvere juridisk bistand. Omvendt er det naturligvis nødvendigt at holde sig for øje, at mange selv dybt professionelle erhvervsdrivende ofte indgår kontrakter, som ikke ligefrem ville være egnet til juridiske lærebøger og desværre til tider lader væsentlige spørgsmål være ubesvarede.

Omvendt må juristerne dog også have respekt for, at den perfekte kontrakt sjældent findes i praksis, og at de fleste kontrakter bliver til efter langvarige forhandlinger med en række kompromisser, hvor et udpræget juridisk afsluttende ”skoleridt” ikke er en passende disciplin.

I forbindelse med danske erhvervsdrivendes indgåelse af kontrakter med udenlandske kontraktsparter er det imidlertid af helt central betydning, at de erhvervsdrivende som et minimum får fastlagt følgende to forhold i selve kontrakten:

(i) Hvor og hvordan retslige uoverensstemmelser om kontrakten afgøres.

(ii) Det lands retsregler, som de retslige uoverensstemmelser om kontrakten skal afgøres efter.

Det første forhold er af helt central betydning også i forhold til at kunne få realiseret afgørelsen om den retslige uoverensstemmelse om kontrakten om nødvendigt gennem tvangsfuldbyrdelse over for den tabende part.

Her er det vigtigt at holde sig for øje, at de fleste af verdens lande, bortset fra eksempelvis flere af landene inden for EU (i mere eller mindre vidt omfang) ikke anerkender hinandens civile retsafgørelser. Til eksempel kan nævnes, at de kinesiske domstole ikke vil anerkende en dansk domstols retsafgørelse på tilsvarende vis, som de danske domstole heller ikke vil anerkende en kinesisk domstols retsafgørelse, hvilket indebærer, at den danske erhvervsdrivende, som måtte have opnået en dom over en kinesisk kontraktspart i Danmark, ikke nødvendigvis vil have meget glæde af dommen, da den ikke kan tvangsfuldbyrdes i Kina og dermed det sted, hvor den kinesiske kontraktspart må antages at have størstedelen af sine aktiver. Retsplejelovens § 223a indeholder den relevante bestemmelse om Danmarks anerkendelse af udenlandske retsafgørelser og det må forventes, at Danmark ikke vil anerkende udenlandske retsafgørelser, som det er tilfældet for voldgiftskendelser, jf. omtalen nedenfor (Note 4).

Til forskel fra de civile domstole er det lykkedes for en række lande at nå frem til en gensidig anerkendelse af voldgiftsafgørelser fra disse lande, jf. herved den såkaldte New York konvention (”The Convention on the Recognition and Enforcement of Foreign Arbitral Awards”) fra 7. juni 1958, som i dag er ratificeret af 146 ud af de i alt 193 medlemsstater i FN, herunder Danmark (Note 4).

I det ovennævnte eksempel med Kina vil en voldgiftsafgørelse fra en dansk voldgiftsret i favør af en dansk erhvervsdrivende i forhold til en kinesisk kontraktspart være udtryk for, at denne afgørelse kan tvangsfuldbyrdes i Kina til forskel fra en afgørelse fra en civil domstol i Danmark (Note 5).

Det bemærkes, at omkostningerne til at gennemføre voldgiftssager i internationalt regi erfaringsmæssigt er betydeligt højere end retssager ved de civile domstole. Alene prisen på voldgiftsdommerne, som i flere lande koster ca. 50.000 kr. om dagen pr. dommer, gør det endnu mere påkrævet, at danske erhvervsdrivende, som indgår internationale kontrakter med aftaler om voldgift, gør sig tanker om, hvordan man skal finansiere omkostningerne til at få løst eventuelle tvister ved voldgift.

Da professionelle erhvervsdrivende grundet de ovennævnte forhold som den altovervejende hovedregel bør indsætte voldgiftsklausuler i deres kontrakter, tager de efterfølgende afsnit i artiklen for hovedpartens vedkommende sigte på at belyse mulighederne for at finansiere internationale voldgiftssager.

3 Bemærkninger om EKF og tilsvarende muligheder

Danske erhvervsdrivende, som skal sælge produkter til udlandet, skal altid overveje mulighederne for at afdække eller begrænse deres økonomiske risici gennem EKF (www.ekf.dk) eksempelvis gennem eksportgaranti eller kaution, hvilke former for afdækning kan eliminere omkostninger til retssager eller voldgiftssager.

Det er imidlertid kun muligt for bestemte typer af erhvervsdrivende at sikre sig gennem EKF og derfor vil en række danske erhvervsdrivende ikke have denne mulighed, hvorfor der for dem stadig vil være et aktuelt behov for på anden vis at opnå hel eller delvis finansiering til at gennemføre retssager/voldgiftssager uden for Danmarks grænser og afdække deres økonomiske risiko bedst tænkeligt i den situation.

Andre muligheder bør overvejes og det kan absolut ikke udelukkes, at det i et internationalt finansielt miljø, herunder London, New York, Hong Kong eller Frankfurt kan være muligt at implementere et finansielt instrument i en stor international kontrakt. Flere små- og mellemstore danske virksomheder har imidlertid ikke ressourcerne til at gå ind i sådanne overvejelser, hvorfor de følgende bemærkninger har endnu større betydning for sådanne virksomheder.

4 Beskrivelse af omkostninger til en international voldgiftssag

En erhvervsdrivendes omkostninger til gennemførelse af en voldgiftssag vil som hovedregel omfatte følgende udgiftsposter, som skal betales løbende, idet nogle af udgifterne dog skal betales forud:

(i) Advokatbistand

(ii) Gebyrer til voldgiftsinstitut

(iii) Oversættelse af dokumenter

(iv) Sagkyndige, herunder såkaldte ”quantum experts”

(v) Gebyrer/lejeudgifter til lokaler

(vi) Transport, hotel og diæter

(vii) Eventuelle udgifter til ”Live Note” (daglige procesudskrifter fra Voldgiftsretten)

(viii) Voldgiftsdommerne

Som supplement til de ovennævnte udgifter er det vigtigt at notere sig, at man som erhvervsdrivende i mange internationale voldgiftssager som den udfarende part, der kræver

erstatning, risikerer at blive mødt med krav om såkaldte ”Security for Costs”. Særligt mindre virksomheder, som anlægger en international voldgiftssag uden for deres eget land, vil ofte under sagen blive mødt med et krav om, at de skal stille sikkerhed for modpartens omkostninger til voldgiftssagen, såfremt parten måtte tabe (Note 6).

Det ovennævnte forhold er så almindeligt forekommende, at små og mellemstore virksomheder må påregne, at en modpart i en voldgiftssag, som på et vist tidspunkt føler sig presset, vil gøre brug af dette middel til at prøve at stoppe voldgiftssagen og dette kan og bør være et af de helt centrale punkter, som bør drøftes med en advokat ved det allerførste møde, hvor man drøfter gennemførelsen af en international voldgiftssag. Det bemærkes, at security for costs i de fleste tilfælde skal betales kontant til en spærret konto og derfor kan være særdeles byrdefuldt for en part i en voldgiftssag.

Det bemærkes, at udgifterne af den ovennævnte karakter hurtigt kan beløbe sig til flere millioner US$ i en international voldgiftssag, hvorfor det bør overvejes, hvad man som virksomhed kan eller skal gøre for at sikre sig finansielt for at kunne gennemføre en sådan sag. Det bemærkes herved, at egne advokatomkostninger antageligt kun andrager mellem 40 og 70 % af de ovennævnte omkostninger.

Det bemærkes herved, at omkostningerne til sagkyndig bistand i internationale voldgiftssager kan være en ganske anseelig og en helt uundværlig udgift. Det bemærkes herved, at internationale voldgiftsdommere i langt højere grad end min erfaring med danske dommere læner sig op af sagkyndig udtalelser og vurderinger, og at flere sager risikerer at blive afgjort af den part, som tilvejebringer det bedste eller snarere mest omfattende sagkyndige bevis (Note 7). De sagkyndige har heller ikke nødvendigvis den samme uvildighed, som det er tilfældet i Danmark.

Danske erhvervsdrivende, som har viljen, evnen og lad mig sige også modet til at bevæge sig ind i en international voldgiftssag er ikke nødsaget til kun at tage højde for de ovennævnte omkostninger, idet man også er nødt til at tage højde for en såkaldt ”Downside” ved en sag, hvor man taber helt eller delvist og derfor tilpligtes at betale modpartens omkostninger. Derfor er man nødt til med sin advokat at drøfte risikoen herfor og samtidig få et estimat over det såkaldte værst tænkelige scenarie.

Det er dog min anbefaling at de ovennævnte bemærkninger ikke skal skræmme danske erhvervsdrivende fra at involvere sig i en international voldgiftssag, såfremt man selv og ens advokat mener, at man har en rimelig god sag, da en lang række sager netop grundet omkostninger og anerkendelse af procesrisiko fører til forligsmæssige løsninger. Omvendt må jeg med min erfaring inden for dette område mane til besindighed med at undlade at drøfte forligsmæssige løsninger undervejs, hvor denne mulighed byder sig, da alternativet alt afhængig af ens evne til at afdække risici i relation til ”Worst Case” meget vel kan ende med svare til at gå ”PLANKEN UD” i den ”piratmytologiske terminologi”.

5 Forhold vedrørende advokatomkostninger

Da en stor del af en erhvervsdrivendes omkostninger ved en international voldgiftssag vil være forbundet med advokatbistand, vil det være nødvendigt at undersøge muligheden for at finde den bedst tænkelige aftale med et professionelt advokatfirma uden, at en sådan aftale kompromitterer en loyal professionel juridisk rådgivning.

I de jurisdiktioner, hvor såkaldt ”No Cure No Pay” er accepteret og en erhvervsdrivende derfor kun kommer til at betale advokatfirmaet, såfremt sagen får et positivt udfald, er der stadig store overvejelser at gøre sig i relation til de i afsnit 4 omtalte omkostninger, såfremt sagen får et negativt udfald. Selv med den bortsparede advokatregning kan de øvrige omkostninger være fatale for danske erhvervsdrivende, som søger deres lykke i en international voldgiftssag.

De ovennævnte bemærkninger skal dog ikke ændre ved, at det er særdeles anbefalelsesværdigt at finde en fornuftig aftale med den eller de advokater, som skal føre sagen, så længe der sikres en fornøden grad af integritet. Det bemærkes herved, at en aftale, som giver advokaten eller advokaterne et fornuftigt økonomisk incitament ikke nødvendigvis er negativ. Det understreges, at flere af de lokale advokatsamfund i verden sætter grænser for deres respektive medlemmers adgang til at indgå aftaler om honorering, og danske erhvervsdrivende bør selvsagt være opmærksom på disse forhold. Konkurrenceretlige forhold, herunder såvel lovmæssige som de realpolitiske forhold efter en finanskrise viser imidlertid, at der selv i mere konservative og traditionsbundne brancher som eksempelvis advokatbranchen er nye toner og dermed nye redskaber i relation til advokaterfirmaernes tilbud til såvel eksisterende som potentielle kunder.

Uanset at der findes mange internationale særdeles professionelle advokatfirmaer, som kan tilbyde en lang række attraktive honoreringsaftaler vil selv den bedst tænkelige aftale med advokatfirmaet ikke i sig selv løse de supplerende finansieringsbehov omtalt i afsnit 4.

6 ATE Insurance

ATE Insurance er primært kendt fra England og endvidere fra Canada. Denne form for forsikring kan med udgangspunkt i England også bruges i andre dele af verden, herunder i relation til international voldgift. Som tidligere nævnt er denne forsikring kendetegnet ved, at den kan tegnes efter det tidspunkt, hvor der er opstået en tvist og i realiteten på et hvilket som helst tidspunkt under en sag frem til afsigelsen af dom eller kendelse. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at jo senere tegningen af forsikringen finder sted, jo dyrere vil det være at tegne denne form for forsikring.

En ATE Insurance vil ikke dække samtlige af de omkostninger, som er beskrevet i afsnit 4 ovenfor, men vil fortrinsvis afdække en erhvervsdrivendes risiko mod sagsomkostninger til modparten.

Endvidere vil forsikringen i denne forbindelse også kunne udvides til at dække et krav fra modparten undervejs om security for costs. Her kan der dog opstå den udfordring, at der er tale om en forsikring, hvorfor modparten, som har krævet security for costs vil kunne gøre gældende, at modparten er dårligere sikret ved forsikringsselskabets indeståelse end ved indbetaling af et kontant depot, da også indeståelsen vil være underlagt de forsikringsmæssige regler og give forsikringsselskabet mulighed for at fremsætte indsigelse grundet eksempelvis mangelfulde eller urigtige oplysninger i forbindelse med tegningen af forsikringen. Forholdet søges dog løst i flere forskellige jurisidiktioner ved særskilte aftaler suppleret med sikkerhedsstillelse med obligationer.

Endvidere kan ATE Insurance udvides til også at dække egne omkostninger delvist, herunder en mindre del af ens egne advokatomkostninger eventuelt i sagens indledende fase.

ATE Insurance vil som hovedregel kun kunne tegnes af den erhvervsdrivende, som er den udfarende kraft eller rejser selvstændige krav udover frifindelse under en voldgiftssag, men derimod langt fra altid af den part, som kun vil forsvare sig med nedlæggelse af en frifindelsespåstand over for modpartens krav. En mindre del af de forsikringsselskaber, som tilbyder ATE forsikringer, kan dog også tilbyde ATE forsikringer til den erhvervsdrivende, som mødes med et krav under en voldgiftssag og kun vil forsvare sig i sagen med nedlæggelse af frifindelsespåstand.

Danske erhvervsdrivende og deres eventuelle rådgivere, som vil undersøge muligheden for ATE forsikringer til brug for afdækning eller i hvert fald begrænsning af deres risici i internationale voldgiftssager og retssager, kan søge på internettet om mæglere og forsikringsselskaber, som tilbyder denne form for forsikring. Det bemærkes, at England er et særdeles godt udgangspunkt for en sådan undersøgelse i relation til internationale tvister.

Tegning af ATE forsikringer kan ske på forskellige vilkår og betingelser og det kan så absolut betale sig at foretage grundige undersøgelser, før man tegner forsikringen. Det bemærkes, at danske erhvervsdrivende, som søger en ATE forsikring må være indstillet på at skulle fremkomme med en struktureret redegørelse med dokumentation for den voldgiftssag/retssag, som man ønsker at tegne en ATE forsikring på, og at der kun kan opnås en sådan form for forsikring, hvis man har gode muligheder for at få medhold i sagen. Endvidere vil det kræve medvirken fra eksterne juridiske rådgivere.

Selvom en ATE forsikring ikke giver fuld finansiering af omkostninger til internationale voldgiftssager/retssager, er det et særdeles vigtigt redskab, som danske erhvervsdrivende, der måtte blive involveret i sådanne sager, skal søge at bruge som et af flere midler.

7 Litigation Funding

Legal Financing eller Litigation Funding, som begrebet er kendt under i England og Wales, er udtryk for, at en tredje part betaler en parts omkostninger i en sag til sagens førelse mod, at denne tredje part enten får en høj forrentning af de udbetalte midler og/eller får en procentmæssig andel af den del af partens krav, som parten får medhold i under sagen.

Det er vigtigt at notere sig, at denne form for finansiering ikke er udtryk for et lån, da finansieringen som altovervejende hovedregel stilles til rådighed på ”Non-recourse Basis” således at forstå, at finansieringen og den supplerende præmie kun skal betales af parten, som har opnået denne form for finansiering, såfremt voldgiftssagen/retssagen får et positivt udfald og giver mulighed for betaling ud af udkommet af sagen. Dette indebærer også, at de professionelle firmaer, som yder denne form for finansiering, foretager en særdeles grundig og professionel gennemgang af en sag, før de kan give tilsagn om Litigation Funding. Endvidere kan den ovennævnte procentsats være høj og vil typisk ligge på omkring 25 % og opefter.

På tilsvarende vis som med ATE Insurance er det i relation til Litigation Funding vigtigt at henvende sig til flere forskellige firmaer og mæglere, da der kan være stor forskel i de betingelser og vilkår, som man kan handle sig frem til. Såfremt man som dansk erhvervsdrivende måtte få behov for at søge finansiering til en international voldgiftssag eller en retssag, er England igen et godt sted at starte, da England har en række professionelle firmaer, som kan levere denne form for finansiering. Som eksempler herpå kan nævnes ”Harbour Litigation Funding Ltd.” (www.harbourlitigationfunding.com) med midler for over 180 millioner GBP; Woodsford Litigation Funding (woodsfordlitigationfunding.com); Burford Capital UK (www.burfordcapital.com) og Vannin Capital (www.litigationfunding.com).

Det store og stadigt stigende marked for denne form for finansiering fremgår af omtalen i en artikel fra 23. oktober 2013 publiceret i ”The Lawyer” (www.thelawyer.com) af Kate Beioley, hvoraf fremgår, at Vannin Capital, som startede i 2010 og i 2011 kun havde 8 millioner GBP til finansiering af retssager/voldgiftssager, i 2012 havde 100 millioner GBP hertil. Min egen erfaring med disse firmaer er den, at de arbejder seriøst effektivt og hurtigt. Samtidig giver disse firmaers involvering en ”pejling” på sagens bonitet.

Den ovennævnte form for finansiering anvendes ud over England i Australien, USA, Canada,Tyskland, Holland, afrikanske lande og Hongkong. Det bemærkes dog, at der eksempelvis i Hongkong for så vidt angår sager ved de civile domstole er begrænsninger af lovteknisk karakter mod den såkaldte ”Third Party Funding” og dermed litigation funding. Dette gælder derimod ikke voldgiftssager i Hongkong.

For de læsere af artiklen, som har ønske om at læse mere om den omtalte form for finansiering af voldgiftssager, kan jeg henvise til bogen ”Third Party Funding in Arbitration” af Lisa Bench Nieuwveld og Victoria Shannon fra 2012, hvilken bog bl.a. kan købes på www.amazon.com.

Endvidere kan der henvises til ”Third Party Funding in International Arbitration (ICC Institute of World Business Law (ICC Publication No. 752, 2013 Edition)). Endeligt indeholder nogle af de ovennævnte firmaers hjemmesider værdifuld information om denne type finansiering og udviklingen i forskellige lande.

8 Afsluttende bemærkninger

Danske erhvervsdrivende, som har en international profil og involveres i retstvister og voldgiftssager, skal sammen med deres rådgivere som supplement til deres almindelige forsikringer have øjnene åbne for risikoafdækning eller begrænsning af deres risiko gennem såkaldte ATE forsikringer og/eller den ovennævnte form for Litigation Funding. I en indledende fase kan en ansøgning om en ATE forsikring eller Litigation Funding på grund af de involverede firmaers nøje og grundige gennemgang af de enkelte sager og deres potentiale ligefrem være en velegnet ”lakmusprøve” for, om en sag skal forfølges eller søges forligt.

Der er naturligvis mange ”facetter” i relation til de omhandlede forhold, som ikke behandles i denne artikel på grund af de pladsmæssige begrænsninger, og artiklens hovedsigte med at gøre danske erhvervsdrivendes og deres advokater opmærksom på den nuværende udvikling i relation til forsikring og finansiering af internationale retssager og voldgiftssager med hovedvægt på voldgift.

Noter

Note 1 De første generiske patentforsikringer for danske virksomheder kom på markedet i december 2007. For mere information om IPR-forsikringer henvises til Patent- og

Varemærkestyrelsens hjemmeside (www.dkpto.dk)

Note 2 Der henvises til undersøgelser foretaget af OECD publiceret på www.oecdobserver.com. Til yderligere belysning af stigningen i middelklassen henvises til rapport fra juni 2011 udarbejdet af Homi Kharas fra Brookings Institution (www.brookings.edu) publiceret på Verdensbankens hjemmeside (www.worldbank.org)

Note 3 Der henvises til Morten Franks og Gregers Gams artikel i U.2013.B.185 om anerkendelse af udenlandske retsafgørelser og voldgiftskendelser i dansk ret med vægt på belysning af sådanne afgørelsers retskraft.

Note 4 Til nærmere belysning af konventionen henvises til www.uncitral.org og til Wikipedia (www.wikipedia.org), som indeholder en opdatering frem til april 2013 af de lande, som havde ratificeret konventionen.

Note 5 Det fremgår af artiklen ”Enforcing Arbitration Awards in CHINA” af Dennis Unkovic, hvilken artikel blev publiceret i Dispute Resolution Journal (Nov. 2004 to Jan. 2005), at kun 7 ud af i alt 168 voldgiftskendelser fra Hong Kong blev nægtet tvangsfuldbyrdet i Kina fra 1997 frem til 2004. Sidenhen er denne statistik blevet endnu bedre som følge af, at man i 2005 indførte en regel i Kina om, at en distriktsdomstol i Kina, som nægter at tvangsfuldbyrde en international voldgiftskendelse, er forpligtet til at henvise sagen til ”People’s Supreme Court” i Beijing.

Note 6 Krav om security for costs og den måde, som dette middel bruges på, er så nydeligt beskrevet af Marc J. Goldstein Litigation and Arbitration Chambers (www.lexmarc.us) med følgende formulering: ”Security for costs is scarcely the most popular partner on the arbitration dance floor.”

Note 7 Som et eksempel på et stort firma, som jeg personligt har stiftet bekendtskab med som sagkyndig ekspert for den anden part i en international voldgiftssag i Hong Kong henvises til FTI (www.fticonsulting.com). Selvom eksperter (også i Hong Kong i princippet skal være uvildige) indeholdt dette firmas hjemmeside denne interessante omtale med min fremhævelse: “With economic disputes growing in cost and complexity, FTI Consulting helps companies navigate each stage of the dispute resolution process. We offer independent advice and expert testimony needed for successful outcomes. Our experts have years of industry experience in damage quantification, as well as in treaty and commercial arbitration. We provide end-to-end valuation and litigation support, including: determining if a claim is worth pursuing; identifying the correct approaches or methodologies for quantifying damages; evaluating claims in the context of past and future economic damages incurred; and pinpointing the exact type of expertise, evidence and documentation required.”